Tlf. 74 25 25 25

Sterilisation af hund med kikkert

Når hunden skal steriliseres, vælger de fleste den traditionelle metode, hvor man gennem et 10-20 cm langt snit, fjerner livmoder og æggestokke, hvorefter hunden ikke længere kommer i løbetid, og ikke kan blive drægtig.

Denne metode er praktiseres af de fleste dyrlæger, og med gode resultater og tilfredse kunder. Metoden har dog én ulempe, nemlig snittet i bughulen, der kræver tid og energi for at hele ordentligt, og hunden skal bære krave i op til ti dage, for ikke at kunne komme til såret.

Dette kan man nu undgå, ved hjælp af en ny metode til sterilisation af hunde.

Laparoskopi – Sterilisation af hund med kikkert.

Hos Dyrlægeteamet Sydvet tilbyder vi sterilisation ved laparoskopi på hunde.

Gennem 3 små huller, ca. 0,5 cm i diameter, kan vi med en lille tynd kikkert udføre indgrebet. Hunden er under fuld bedøvelse, og med under hele indgrebet er en veterinærsygepejerske, der overvåger hundens tilstand undervejs.

Hunden vil på denne måde undgå en stor del af de smerter, der normalt følger med en traditionel sterilisation. Ligeledes vil der med stor sandsynlighed ikke være brug for smertestillende medicin, og din hund vil normalt være tilbage i fuld vigør allerede dagen efter.

Se mere om sterilisation med kikkert

Hør mere om sterilisation ved kikkertoperation

Er du interesseret i at høre mere om sterilisation ved kikkertoperation, og hvordan vi kan hjælpe dig og din hund, så tag kontakt til os her eller på Facebook.